Arrangementer i
Horsens og Omegns Kaninavlerforening


Oktober 2024

26.


Horsens og Omegns Kaninavlerforening indbyder til stævne i Drivhuset den 26. oktober i drivhuset, Vitved Bakker 4A, 8660 Skanderborg. Vi starter kl. 10:00. Klasserne er mini lige, let lige og veteran lige. Tilmelding sker på https://tilmelding.kaninhop.dk/Vitved26oktober2024/ senest den 21 oktober. Prisen er 15 kr. pr. start. Efter stævnet pynter de, der har lyst, op til Halloween Cup. Ved spørgsmål kontakt Bente Bøje på tlf. 27 50 13 62 eller på Facebook.



November 2024

2.-3.


Horsens og Omegns Kaninavlerforening indbyder til Halloween Cup den 2. og 3. november i Drivhuset, Gartneriet Rousing, Vitved Bakker 4A, 8660 Skanderborg.
Lørdag konkurreres der fra kl. 9:00 i mini lige, let lige, middelsvær lige, svær lige og elite lige. Tilmelding til lørdag + overnatning sker på følgende link: http://tilmelding.kaninhop.dk/Halloweencuploerdagvitved2024/
Søndag konkurreres der fra kl. 9:00 i let lige, middelsvær lige, svær lige og elite lige. Tilmelding til søndag + cups sker på følgende link: http://tilmelding.kaninhop.dk/Halloweencupsoendagvitved2024/
Tilmelding skal ske senest den 28. oktober. Der konkurreres i cupperne Græskar Cup, Skelet Cup, Zombie Cup og Vampyr Cup. Græskar Cup er to let lige, Skelet Cup er to middelsvære lige, Zombie Cup er to svære lige og Vampyr Cup er to elite lige. Det samlede resultat fra de to klasser lægges sammen. Cupperne følger kaninen, og kaninen kan derfor godt føres af mere end én fører. Rykker kaninen op på lige bane i klasse nr. 1, er det muligt at hoppe uden for klassen i nr. 2 og dermed stadigvæk indgå i cuppen. Husk at meddele dette før start.
Prisen er 15 kr. pr. start og deltagelse i cuppen er 15 kr. pr. cup. Overnatning vil være muligt i drivhuset, vær dog opmærksom på, at det kan være koldt. Man må opstille telt, som kan stå uden pløkker inde i drivhuset.
Der vil være en præmie til de to bedste udklædte (man behøver ikke være udklædt for at deltage i stævnet). Hvis man kommer senere eller kører før slut, så skriv det i tilmeldingen. Ved spørgsmål kontakt Bente Bøje på tlf. 27 50 13 62 eller på Facebook, Julie Bøje eller Alison Bøje på Facebook.



9.-10.


Horsens og Omegns Kaninavlerforening inviterer den 9.-10. november til efterårsudstilling i Brædstrup Hallen, Skovvejen 29C, 8740 Brædstrup. Udstillingen afholdes i samarbejde med Horsens og Omegns Fjerkræklub og Horsens og Omegns Racedueforening.
Udstillingen er åben for publikum og udstillere lørdag fra 14:00-17:00 og søndag fra 10:00-15:00. Der afsluttes med præmieuddeling søndag kl. 15:00 (foreløbigt tidspunkt, ændres måske lidt). Se nærmere detaljer nedenfor, for henholdsvis racekaniner og kælekaniner. Entrébilletter kan bestilles ved tilmelding til 25 kr. pr. stk.
Tilmelding senest den 22. oktober på https://tilmelding.kaniner.dk/EfteraarsudstillingHorsens2024/ eller på telefon til Rasmus. Spørgsmål rettes til Rasmus Bjerner på tlf. 25 31 93 09.
Racekaniner: Møder fredag kl. 18:00-19:00. Der tilmeldes kun antal, race og variant. Prisen er 60 kr. pr. katalognummer for racekaniner (stadepenge 48 kr. + gebyr 12 kr.). Der præmieres i klasse L, alternativ 2, klasse D (hun med unger) og klasse M (ungdyrsgruppe).
Derudover præmieres der i klasse E (familiegruppe), hvor et samlet resultat regnes ud fra et forældredyr med minimum fem voksne (6+ måneder) afkom i samme variant. Præmie til nr. 1 i klasse E. Ved min. 4 i klasse E, også præmie til nr. 2. Og ved min. 8 i klasse E, også præmie til nr. 3. Pris for deltagelse i klasse E er 60 kr. pr. gruppe.
Der er vandrepokal til bedste placering for voksne medlemmer, ungdomsmedlemmer og for bedste hun med unger. Vindere af pokalerne skal være til stede søndag ved præmieuddeling, for at vinde dem. Derudover præmiering fra og med 95 point og opefter.
Kælekaniner: Møder senest søndag kl. 10, men må også komme tidligere. Prisen er 40 kr. pr. kælekanin, og der vil være en roset til nr. 1, 2 og 3. Alle former for kælekaniner er velkomne, både medlemmer af Stampe, Danmarks Kaninavlerforening og ikke medlemmer. Husk at hopkaniner kan også udstilles som kælekaniner. Der er et bur med strøelse til kaninen, men husk selv skåle og foder.



9.-10.


Horsens og Omegns Kaninavlerforening inviterer til opvisning lørdag og stævne søndag i forbindelse med efterårsudstilling den 9. og 10. november i Brædstrup Hallen, Skovvejen 29C, 8740 Brædstrup.
Tilmelding til opvisning lørdag fra kl. 14 til Bente på SMS / Messenger.
Søndag starter vi kl. 10 med mini, let og svær lige åben. Tilmelding sker på http://tilmelding.kaninhop.dk/Braedstrup10november2024/ senest den 4. november Prisen er 15 kr. pr. start. Hvis der er tid og lyst holder vi flere klasser som træningsstævne.
Der er gratis adgang for deltagere i hop. For øvrige koster det 25 kr. pr. person at komme ind, som betales ved indgangen.
Ved spørgsmål kontakt Bente Bøje på tlf. 27 50 13 62 eller på Facebook.



17.


Horsens og Omegns Kaninavlerforening indbyder til fødselsdagsstævne i drivhuset den 17. november i andledning af Natasjas fødselsdag. Det foregår ved Gartneriet Rousing, Vitved Bakker 4A, 8660 Skanderborg.
Stævnet starter kl. 9:00.
Vi hopper mini lige, middelsvær lige åben, svær kroget samt elite kroget.
Ved mange starter hopper vi på to baner på samme tid.
Prisen er 15 kr. pr. start.
Tilmelding sker på følgende link: https://tilmelding.kaninhop.dk/Horsens17november2024/
Sidste tilmelding den 11. november.
Hvis man kommer senere eller kører før slut, så skriv dette i bemærkninger under tilmeldingen.
Der vil blive bagt kage til alle deltagere.
Ved spørgsmål kontakt Bente Bøje på tlf. 27 50 13 62 eller Natasja Vester Nielsen på Facebook / tlf. 21 51 50 40.